Fysikshow

Tilbud til skoler

DTU Fysik har forskellige arrangementer for både skoleelever og lærere i løbet af året. Desuden bidrager vi til udgivelsen af undervisningsmaterialer til grundskolen og efteruddannelse af naturfagslærere. Læs mere herunder.

Undervisningsmateriale

Catalysis for Sustainable Energy (CASE) udgav i 2011 undervisningmaterialet "Energi på lager" til fysik/kemi-elever i 8.-9. klasse. Materialet består at en elevbog, tilhørende eksperimenter og lærevejledninger samt otte korte film om energi og klimavenlige teknologier. Materialet introducerer eleverne til emner som energi og energiomdannelse, katalyse, fossile- og vedvarende energikilder, drivhuseffekt og problemer og udfordringer knyttet til fremtidens energiforsyning. På hjemmesiden www.energipaalager.dk kan du læse mere, finde inspiration til din undervisning, samt se og downloade alt materialet til 'Energi på lager' 

Forskningens Døgn

Under Forskningens Døgn, åbner vi dørene og byder velkommen med spændende foredrag, rundvisninger i vores forskningslaboratorier og højt avancerede instrumenter, prøv-selv-aktiviteter i vores undervisningslaboratorie Nanoteket samt et underholdende og lærerigt fysikshow.

Efteruddannelse

Vi bidrager også til efteruddannelse af naturfagslærere i grundskolen. Blandt andet afholder vi løbende efteruddannelseskurser for lærere i udskolingen. Blandt andet afholder vi i efteråret 2014 et kursus om katalyse i samarbejde med Haldor Topsøe A/S og Fysik/Kemilærerforeningen i København. Læs mere.

Følg med på disse sider for nye aktiviteter.

 

 

http://www.fysik.dtu.dk/Uddannelse/Gymnasier-og-skoler/Tilbud-til-skoler
21 JULI 2017