Finmekanikerlærling

DTU Fysik
torsdag 03 maj 18

Send ansøgning

Frist 15. juni 2018
Du kan søge om jobbet ved DTU Fysik ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Ønsker du en afvekslende hverdag og har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, som tilbyder udfordrende og spændende opgaver for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet? Så er du måske DTU’s kommende finmekanikerlærling?

Værkstedet på DTU Fysik søger en finmekaniker lærling per 1. august 2018. Værkstedet har i forvejen to lærlinge som begge bliver udlært henholdsvis august 2018 og september 2018.

Jobbet
Værkstedet på DTU Fysik har til opgave, at supportere forskningen og undervisningen med udstyr og komponenter. DTU Fysik består af seks sektioner, hvor opgaverne er meget forskelligartet både i størrelse og form, og derfor løbende kræver nytænkning.

Arbejdet vil bestå af varierende opgaver med en velholdt maskinpark, som omfatter nyere traditionelle dreje og fræse maskiner, CNC fræser CAD/CAM 3D printer, 3D scanner, og andre relevante maskiner, hvor du vil deltage i fremstilling af komponenter til udvikling og opbygning af forskning og undervisningsudstyr.

Du får indflydelse på din arbejdsdag og vil være omgivet af et stærkt team af kvalificerede og fagligt dygtige ingeniørassistenter, der sikrer et højt fagligt niveau.

Kvalifikationer
Vi forventer at du har:  

  • Gennemført grundforløb Metal
  • Kvalitetsbevist, struktureret og omhyggelig
  • Kan dansk, engelsk og matematik på E niveau
  • Mødestabil og god til at arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og servicemindet
  • Engageret og klar til at tage nye udfordringer
  • Er ansvarsbevidst

Vi tilbyder 

  • De bedste muligheder for at give dig en god og attraktiv læreplads
  • Et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på innovation, videndeling og kompetenceudvikling
  • Selvstændigt og udfordrende job
  • Attraktive arbejdsforhold og gode kolleger
  • En fri og uformel omgangstone
  • Gensidig respekt

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for håndværkere. Arbejdstiden er 37 timer inklusiv frokost.

Arbejdsstedet er Lyngby Campus på institut for Fysik, Fysikvej byg 309 stuen, 2800 Kgs. Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. juni 2018. Åbn linket ”ansøg online” udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og C.V.

Du er velkommen til at kontakte værkstedsleder Søren Nimb 2548 5504, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Du kan læse mere om DTU Fysik på www.fysik.dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

DTU Fysik fokuserer på forskningsområder inden for moderne fysik med betydelige grundvidenskabelige udfordringer og klare anvendelses- og innovationsmuligheder. Forskningen på instituttet spænder fra undersøgelser af materialer på den atomare skala over kvante- og biofysik til udnyttelse og lagring af vedvarende energikilder som sol, vind og fusionsenergi.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.