DTU Fysik kommer til at spille en stor rolle i både udviklingen af instrumenter til og analyse af data fra ESS.

DTU spiller stor rolle i verdens kraftigste neutronkilde

tirsdag 14 nov 17

Kontakt

Rasmus Toft-Petersen
Forsker
DTU Fysik
45 25 32 09

Kontakt

Peter Kjær Willendrup
Senior Forskningsingeniør, Specialkonsulent
DTU Fysik
21 25 46 12

Kontakt

Niels Bech Christensen
Seniorforsker
DTU Fysik
45 25 32 06

Læs mere om ESS

Opbygningen af ESS inkluderer udvikling af en lang række nye metoder, måleinstrumenter, software og dele til neutronkilden. DTU deltager aktivt i flere aspekter af ESS-udviklingen.

Læs mere om DTU's aktiviteter relateret til ESS

Forskningen på ESS, European Spallation Source, åbner for en masse ny viden om materialers indre dynamik. DTU Fysik kommer til at spille en stor rolle i både udviklingen af instrumenter og analyse af data.

ESS, European Spallation Source, er ved at blive opført i Lund som et samarbejde mellem 15 europæiske medlemslande og værtslandet Sverige. Danmark er medvært og huser ESS Data Management and Software Center i København. Centeret er blandt andet ansvarlig for udvikling af den avancerede software, der skal tillade brugere af ESS at analysere deres data hurtigt og effektivt. ESS bliver verdens kraftigste og mest avancerede neutronkilde og vil fremme forskningen inden for studier af materialers struktur og indre dynamik.

Protoner nær lysets hastighed

 På ESS accelereres protoner til hastigheder nær 90 procent af lysets hastighed i en over 500 meter lang acceleratortunnel. For enden af tunnelen rammer protonerne et wolfram target hvorved store mængder af neutroner frigøres fra wolfram kernerne. Ved kollisioner med lette atomer sænkes hastighederne af disse neutroner tilstrækkeligt til at de kan bruges til at undersøge materialers egenskaber.

I 2025 forventes ESS at have 15 operationelle instrumenter, der hver især er designet og optimeret til studier af bestemte egenskaber af materialer. Den viden, forskningen på disse instrumenter vil skabe, åbner muligheder for at udvikle forbedrede eller helt nye materiale-typer inden for områder som f.eks. IT, medicin, energi og bioteknologi.

Foredrag om ESS på IDA

Forskere fra DTU Fysik er bl.a. ansvarlige for at udvikle ESS instrumentet BIFROST i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet, og fra neutronforskningsfaciliteter i Norge, Schweiz og Frankrig. Derudover er DTU Fysik involveret i arbejdet på ESS Data Management og Software Center.

I et foredrag d. 16. november på IDA fortæller senior forskningsingeniør Peter Kjær Willendrup og forsker Rasmus Toft-Petersen fra DTU Fysik om European Spallation Source, herunder om den danske andel af arbejdet.

 

Program for foredraget på IDA
  • Introduktion til ESS
  • Struktur og dynamik i stof, studeret med neutroner
  • Den danske andel af ESS’s arbejde
  • De danske instrumentbidrag BIFROST og HEIMDAL
  • Datacentret ESS DMSC

Læs mere om og tilmeld dig foredraget om ESS på IDA

Læs IDA's omtale hvor Rasmus Toft-Petersen fortæller om superledere

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.