Eksterne Forskningsfaciliteter
Læs om dem på det engelske site.
DTU Fysik har en række state-of-the-art forskningsfaciliteter og udstyr, vi bruger i vores forskning og undervisning.
Vi har for eksempel en unik samling af vaccum-udstyr, en klyngekilde, Tokamakken North, vores supercomputer Niflheim, støjsvage laserkilder, ikke-lineære optiske systemer og kvantedetektorer. Studerende udfører eksperimenter i Nanoteket, der er et topmoderne undervisningslaboratorium. På instituttet har vi også adgang til eksterne forskningsfaciliteter i verdensklasse.
Forskere fra DTU Fysik bidrager til udviklingen af instrumenter på anlæg over hele verden. Til XFEL-anlægget i Hamburg har vores forskere designet et avanceret instrument til én af de seks såkaldte beamlines. Andre forskere har udviklet et design til et CTS-diagnostiksystem til den internationale termonukleære eksperimentelle reaktor (ITER).
For at vedligeholde og udvikle vores laboratorier og andet udstyr har DTU Fysik opbygget et stort værksted. Her kan forskerne i samarbejde med værkstedets ansatte designe og fremstille nyt udstyr eller tilpasse eksisterende forsøgsopstillinger til nye projekter.
Læs om dem på det engelske site.