Fra kemisk energi til elektrisk energi - ved Jan Rossmeisl, DTU Fysik

Brændselsceller kan direkte omdanne kemisk energi til elektrisk energi, men en del af energien går tabt som varme. 

Jan Rossmeisl forklarer i forelæsningen her, hvordan man ved at redesigne materialerne, hvor reaktionerne finder sted, kan mindske tabet. 

Han beskriver de kemiske reaktioner, der sker i brændselscellerne, og kommer med eksempler på, hvor man vil kunne bruge dem. Desuden viser han, hvor megen energi man kan skabe, når man bruger det 'perfekte' materiale.

Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 2. marts 2010.