Grøn Dyst 2016

Fysik og Nanoteknologi-studerende til tops i Grøn Dyst

onsdag 29 jun 16
|

Kontakt

Erik Vilain Thomsen
Afdelingsleder, Docent
DTU Sundhedsteknologi
45 25 57 66

Kontakt

Kaare Hartvig Jensen
Lektor
DTU Fysik
45 25 27 49

Kontakt

Christian Danvad Damsgaard
Lektor
DTU Cen
45 25 64 87

Studerende fra bacheloruddannelsen Fysik og Nanoteknologi på DTU stod bag hele to vinderprojekter i årets Grøn Dyst – bedste “Bachelor course project idea” og bedste ”Bachelor final project idea”.

Grøn Dyst forbinder bæredygtighed, klimateknologi og miljø med entreprenørskab og innovation. Igen i år viste studerende på Fysik og Nanoteknologi-uddannelsen, at de mestrede disse kompetencer. 

- De flotte placeringer for vores tre bachelorstuderende er et tydeligt bevis på både deres stærke kompetencer og faglige bredde, siger bachelorstudieleder Christian Danvad Damsgaard.

- På uddannelsen lægger vi stor vægt på at give de studerende en solid værktøjskasse indenfor fysik og nanoteknologi. Vores studerende forstår og kan anvende den grundlæggende fysik helt ned på det atomare plan, hvilket gør dem i stand til at bidrage indenfor et bredt felt af fagområder.

Vindere Grøn Dyst 2016Håndholdt sensor (Bachelor final project idea)
Nanna Pollas Bjerg og Stine Løvholt Grue Pedersen stillede op i Grøn Dyst med deres bachelorprojekt ”Fabrikation og karakterisering af Capacitive Micromachined Ultrasonic Transducer (CMUT) Sensor til Detektion af Patogener”. Deres vejleder er professor Erik V. Thomsen fra DTU Nanotech. 

Nanna fortæller: 
- Ideen med vores projekt er at fremstille en håndholdt måler, som kan detektere luftbårne patogener i f.eks. arbejdsmiljøet. Måleren skal aktivere en alarm, når den tilladte værdi for et patogen overskrides. Måleren kan opbygges ved at kombinere en biokemisk sensor med en transducer, der giver et elektrisk signal, når en masse bindes til sensoren.

Stine uddyber videre, at 
- som transducer har vi benyttet en Capacitive Micromachined Ultrasonic Transducer. Det smarte ved en såkaldt CMUT er, at det er nemt at funktionalisere overfladen, og at den er meget følsom.  I vores projekt har vi fabrikeret, optimeret, og karakteriseret CMUT-chips, og resultaterne ser lovende ud”.

Motivationen fra dommerkomiteen lød bla. på ordene:
“Clear communication. Highly applicable. Great effect. Device easy to use and many opportunities for use in other areas”.


Vedvarende energi fra konvektionspumper  (Bachelor course project idea)
Anneline Hegelund ChristensenAnneline Hegelund Christensen stillede op i Grøn Dyst med sit fagprojekt ”Optimal flow through a humidity induced convection pump”. Hendes vejleder er Kaare Hartvig Jensen fra DTU Fysik.

- Mit projekt handler om at forstå, hvordan planter som åkander, bruger lunge-lignende organer til at transportere ilt fra deres blade over vandet ned til deres rødder under vandet. Især ville jeg gerne undersøge, hvordan strømmen af ilt igennem planten afhænger af plantens forskellige geometriske parametre, forklarer Anneline og fortsætter:

- For at finde ud af dette, modellerede jeg strukturen i planten som en dampkonvektionspumpe. Hvis man forbandt en turbine til en sådan pumpe, kunne denne potentielt anvendes som en ny form for vedvarende energi.

Motivationen fra  dommerkomiteen lød bla. på ordene:
”Very innovative project with great potential. Strong presentation and communication. Might be an alternative to solar cells.”


Yderligere info om Grøn Dyst og om projekterne kan findes her:
Læs mere om dagen
Vinderne for 2016
Beskrivelser af Grøn Dyst og alle de deltagende projekter (projekt 205 og 402)

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.