Henrik Bruus optaget i Videnskabernes Selskab

torsdag 22 okt 20

Kontakt

Henrik Bruus
Professor
DTU Fysik
45 25 33 07

Som et af 15 nye medlemmer er Henrik Bruus blevet optaget i Videnskabernes selskab. Selskabet samler mange forskellige faggrene, men fælles for alle 15 nye medlemmer er, at de kommer naturvidenskaben.

Med sin optagelse i Videnskabernes selskab træder Henrik Bruus, professor på DTU Fysik, i fodsporene fra berømte tidligere medlemmer som Niels Bohr, H.C. Ørsted, Marie Curie, Albert Einstein og Charles Darwin. Udover Henrik Bruus byder Videnskabernes Selskab byder 15 nye fremragende videnskabsfolk fra den naturvidenskabelige forskerverden velkommen som medlemmer.

Fælles for de nye medlemmer er en baggrund i det naturvidenskabelige. Men udover det fælles udgangspunkt i naturvidenskaben er der en stor spredning i det faglige landskab hos de nye medlemmer. De repræsenterer nemlig fagområder inden for alt fra genetik og biokemi til astrokemi og nanoscience og videre til elektroteknik og bakteriologi. 

Inpirerende møde med andre faggrene

Det forskelligartede faglige spektrum er et inspirerende fællesskab at komme ind i. Henrik Bruus ser frem til at være en del af et forskningsfællesskab der rummer mange forskellige faggrene. I Videnskabernes Selskab er der en god blanding af forskere fra for eksempel naturvidenskaben, humaniora og samfundsvidenskab.

"Jeg er meget beæret over at blive en del Videnskabernes Selskab og dets næsten 300-år lange tradition for at samle videnskabsfolk på tværs af alle faggrene. Jeg glæder mig til inspirerende videnskabelige og forskningspolitiske diskussioner med mine fremragende kolleger og til sammen med dem at dyrke vores fælles passion for videnskab", fortæller Henrik Bruus, der er professor på DTU Fysik og sektionsleder i sektionen FLUIDS.

Vender man et par sider i Selskabets historiebog vil man se, at dets medlemmer har været inddelt i to såkaldte ”klasser” – den humanistiske-samfundsvidenskabelige klasse og den naturvidenskabelige klasse – lige siden året 1866. Hvert år indvælges en håndfuld fremtrædende forskere, og i år er det den naturvidenskabelige klasse, der bliver forøget. Almindeligvis sker indvalget af nye medlemmer i Videnskabernes Selskab om foråret, men det har som så meget andet været skubbet pga. Covid-19. De nye medlemmer blev officielt valgt ind d. 24. september. 

Af de nye 15 medlemmer er de 9 fra Danmark og 6 fra udlandet. De nye medlemmer kan se frem til at møde Selskabets andre medlemmer – og ikke mindst hinanden – allerede nu i oktober, når Selskabet endnu engang slår dørene op til sine traditionelle møder.

For mere info, kontakt kommunikationschef i Videnskabernes Selskab, Kristoffer Frøkjær, på kf@royalacademy.dk eller tlf.nr. +45 31146101.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.