Foto: ITER

Stor interesse for dansk bidrag til ITER

tirsdag 18 aug 20

Kontakt

Søren Bang Korsholm
Seniorforsker
DTU Fysik
20 64 55 61

Samlingen af fusionsreaktoren, ITER, i Frankrig er gået i gang. Søren Bang Korsholm og hans kolleger på DTU Fysik står bag det danske forskningsudstyr til ITER, og det har skabt stor interesse om projektet. 

Danmark er blandt de 35 lande, der samarbejder om at bygge verdens største fusionsreaktor nord for Marseille i Syd­frankrig. Anlægget kan blive vendepunktet i realiseringen af fusionsenergi.

Bag det danske bidrag til ITER står DTU. Siden 2014 har Seniorforsker Søren Bang Korsholm og hans kolleger fra DTU Fysik arbejdet målrettet på at udvikle et vigtigt CTS-målesystem til ITER, der skal måle på de heliumkerner, som dannes i fusionsprocesserne. Den viden er central for ITERs succes.

Det tager cirka fem år at samle den enormt store fusionsmaskine, der består af millioner af dele, og som tilsammen kommer til at veje 23.000 tons.

Men der er gode grunde til, at man bygger så stort.

”Jo større, et anlæg bliver, desto bedre bliver energibalancen, og med ITER har vi for første gang et eksperiment, hvor vi får mere fusionseffekt ud end den effekt vi opvarmer med – altså viser vi at det kan betale sig at satse på fusionsenergi”, forklarer Søren Bang Korsholm.

ITER-projektet er et samarbejde mellem EU, USA, Indien, Kina, Rusland, Japan og Sydkorea.

Sidst i juli fejrede ITER og partnerne bag, at samlingen af selve maskinen nu går i gang, og derfor fik Søren Bang Korsholm en travl sommer med en masse medieoptrædener. Hvis du vil se, læse eller høre mere om mediernes store interesse, kan du finde mere herunder.

DR P1 Radioavisen (28/7 kl 12) - https://www.dr.dk/radio/p4/radioavisen/radioavisen-2020-07-28-12-00 (ca. 11.15)

DR P1 morgen (29/7) - https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2020-07-29/00:07:54

DR TV-avisen morgen (29/7) - https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen-morgen_-svaer-boligjagt-i-sigte-for-tusindvis-af-nye-studerende_200792 (ca. 25:50)

DR TV-avisen kl 21 (29/7) - https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen-21_00_-16-slagteriarbejdere-corona_smittet-i-ringsted_200789 (ca. 21:33)

DR viden (online artikel 30/7) - https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/13-gange-saa-varm-som-solen-nu-bliver-verdens-stoerste-fusionsreaktor-samlet

DR P3 morgen (31/7)- https://www.dr.dk/radio/p3/sommermorgen-p3/sommermorgen-2020-07-31 (ca. 0:32:06 til 0:47:40)

Zetland podcast om fusionsenergi:“Et nyt fusionskraftværk kan vise vejen til nærmest ubegrænsede mængder af klimavenlig strøm. Hvis det altsåvirker”: https://www.zetland.dk/historie/sen2MVym-me6EwjPY-7cbd5

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.