Internationalt DTU-ledet projekt om menneskets oprindelse og udvandring fra Afrika

mandag 21 dec 20

Kontakt

Jan-Pieter Buylaert
Seniorforsker
DTU Fysik
46 77 49 26
Jan-Pieter Buylaert fra DTU Fysik har fået en NordForsk-bevilling på 15 mio. NOK til, at undersøge den første tilstedeværelse af både forhistoriske og anatomisk moderne mennesker i Centralasien.

Jan-Pieter Buylaert har sammen med kollegaer fra universiteterne i Aarhus, Oslo, Uppsala, Moskva, Novosibirsk og Dushanbe (Tajikistan) fået bevillingen fra NordForsk.

”Centralasien udgør et vigtigt geografisk område for at forstå hvornår og hvordan de første forhistoriske mennesker, samt de første moderne mennesker, udvandrede fra Afrika”, forklarer Jan-Pieter Buylaert, seniorforsker på DTU Fysik.

Da mennesker ankom til denne region, fremstillede de stenværktøjer ved hjælp af en række forskellige teknologier, der blev mere og mere sofistikerede med tiden. Formen på disse værktøjer er karakteristisk for den menneskelige art, der skabte dem.

Sådanne værktøjer findes ofte i de tykke vindblæste støvaflejringer, der dækker Centralasien og især i aflejringer i Tadsjikistan. Dette støv kan være mange snesevis af meter tykt og er deponeret kontinuerligt i løbet af de sidste 2-3 millioner år.

”For at forstå historien om menneskelig aktivitet, der er registreret i disse aflejringer, skal vi vide nøjagtigt, hvornår støvet blev deponeret, og hvordan det tidligere klima og miljø var”, siger Jan-Pieter.

Ud over at undersøge den første tilstedeværelse af både forhistoriske og anatomisk moderne mennesker i Centralasien, vil projektet vil også undersøge hvordan ændringer i områdets miljø, klima og økologi hænger sammen med globale ændringer i Jordens klima, og hvordan disse ændringer har spillet en rolle for menneskets tidlige udvikling og udvandring fra Afrika.


Læs mere om projektet på NordForsks hjemmeside

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.