Foto:NobbiP [CC BY-SA 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/)]

Kanon til at forstå hvordan svampesporer spredes

fredag 22 nov 19

Kontakt

Kaare Hartvig Jensen
Lektor
DTU Fysik
45 25 27 49
Forskere fra DTU har bygget en biomemetisk kanon, der efterligner hvordan en ”zombiesvamp” spreder sig ved at dræbe fluer og omdanne ligene til smitsomme affyringsramper for deres sporer. Forskningen kan måske hjælpe os til at forstå hvordan epidemier spredes.

Når først fluen er angrebet af svampen, Entomophthora muscae, der overtager deres krop og hjerne, opfører fluerne sig mærkeligt inden de dør og bliver omdannet til en kanon, der skyder svampesporerne ud i luften. Forskere kalder dem "zombiefluer", og de findes overalt i Nordamerika og Europa.

For at undersøge hvordan disse svampekanoner fungerer, skabte forskere fra DTU og Københavns Universitet en lignende affyringskanon i deres laboratorium. For bachelorstuderende på DTU Fysik, Sif Arnbjerg-Nielsen, startede dette som hendes bachelorprojekt, som hun arbejdede med blandt andre lektor Kaare Hartvig Jensen og andre forskere omkring.

Kanonen består af meget små cylindre, der er lavet af en gummilignende polymer, fyldt med væske og lukket med et projektil i enden.

Ved omhyggeligt at kontrollere trykket i kanonen, mens den bygger op til udsprøjtningen af sporerne, er de i stand til at studere, hvordan svampen gør fluen til et effektivt våben til spredning af dets sporer.

På længere sigt kan forskningen hjælpe forskere til at forstå, hvordan epidemier spredes. Alternativt kan forskningen også inspirere til at lave våben mod fluer. Håbet er at kunne bygge en fælde, der efterligner den måde, svampen fungerer, så man kan fange eller dræbe fluer, inden de overfører sygdomsfremkaldende bakterier til andre dyr og dermed spredningen af sygdomme.

Svampen overtager kredsløb og hjerne

Svampen overlever ved at inficere fluer. Når en spore lander på fluen, graver svampen sig ind og overtager kredsløbssystemet. Svampen finder vej til fluens hjernen og begynder at påvirke dens opførsel. Svampen overlever ved at spise fluen indefra og ud, og kort før fluen dør, får den fluen til at flyve op og lande på et højtliggende punkt.

Når fluen er død, vokser en række mikro-stilke på fluen, hver med en trykkanon med væske og sporer, der kan skydes ud.

Trykket i stilkene bygger sig op til et bestemt punkt, og på det rigtige øjeblik frigøres væsken, der indeholder sporen, og skyder det i luften. Kanoner fyrer af, når en anden flue, tiltrukket af liget, kommer tæt på eller rører ved den døde flue.

Sporerne bliver skudt af med imponerende 10 meter i sekundet eller cirka 36 kilometer i timen.

Sporerne er samtidig så små, mindre end 40 mikrometer, at de bliver løftet af selv de mindste ’luftstrømme' og derfor kan sprede sig til fluer, der ikke er helt tæt på liget af den døde flue.

Denne forskning kan inspirere til at lave nye bekæmpelsesmidler mod fluer og andre insekter.

HVORDAN BRUGER SVAMPEN E. MUSCAE HUSFLUERNE?

Sporer fra svampen Entomophthora muscae inficerer en husflue, og trænger igennem deres hud.

Den vokser gennem fluernes kroppe, fordøjer deres tarme og dræber dem på fem-syv dage.

Svampene kan endda kapre insektenes hjerner - og tvinger dem til at lande på en overflade og krybe opad for at give sporerne bedre mulighed for at sprede sig.

På flueskorpet sørger svampene for at der vokser en række små sporekanoner der kan inficere andre fluer, der kommer i nærheden.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.